Skævinge Kommune
Forside     Søg     Kontakt     Sitemap     Index

Forside Erhvervsudvikling Skævinge og Borup

Erhverv i Skævinge og Borup

Fornyelse i erhvervsområderne

Kommunens erhvervsområder er generelt velfungerende, men der er også områder, hvor omstilling og fornyelse er nødvendig. Det er bla. tilfældet i erhvervsområdet i Borup. Her er der tanker om at omdanne og udvikle en del af området til en erhvervspark.

 

Erhvervsområdet ved banen i Skævinge har en problematisk beliggenhed, særligt som følge af vejadgangen ad Krogvej over jernbanen. Det er dog vanskeligt at anvise en ny adgangsvej, og det er derfor også meget vanskeligt at udvide erhvervsområdet.

 

På langt sigt kan det blive aktuelt gradvis at omdanne området til et nyt byområde for boliger og kontorerhverv. Det skal ikke ske ved udflytning af eksisterende virksomheder, men ved at hver enkelt grundejer får mulighed for at lade arealerne omdanne til fx. bolig- eller kontorformål, hvis virksomheden ønsker at flytte eller lukke. Kommunalbestyrelsen lægger dog stor vægt på, at en evt. omdannelse sker på frivillig basis. Det skal bemærkes, at en omdannelse af området kun kan ske efter en fremtidig ændring af kommuneplanen.

Erhvervsområdet i Borup

Set i lyset af de store boligudbygningsplaner og de trafikale forhold ønsker kommunalbestyrelsen at satse på Borup som det fremtidige erhvervsområde i tilknytning til Skævinge. Som udgangspunkt kan der her etableres produktions- og lagererhverv, men ikke større kontorvirksomheder, da området ikke er „stationsnært“ ifht. Skævinge Station.

 

Der er i 2003 vedtaget en lokalplan for de nuværende erhvervsarealer i Borup, der giver mulighed for at placere boliger i en del af området. Lokalplanen fastlægger desuden beskyttelseslinier ifht. den spredningskorridor for vilde dyr, som Hovedstadens Udviklingsråd ønsker at fremme langs åen.

 

Kommunalbestyrelsen ønsker også på sigt at give mulighed for, at der i området kan etableres butikker med pladskrævende varegrupper som fx. haveredskaber, møbler mv.


Erhvervsområdet i Skævinge.


Erhvervsområdet i Borup. Her forventes der fortsat at ske en udbygning.